top of page

Lisbeth Hansen
Psykoterapeut

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Twitter Icon

Reiki Healing

IMG_5074.jpeg
IMG_5077.jpeg

Behandling med Reiki Healing

Selve ordet Reiki er Japansk og betyder en universel (Rei) energi (Ki). Reiki healing er en blid, kærlig og samtidig meget kraftfuld form for energi-healing.

Trænger du til jordforbindelse, ro i hovedet og velvære?

Det kan reiki energien give dig. En Reiki Healing fornyer din energi og løsner dine spændinger. Under healingen aktiveres din krops egne selvhelbredende egenskaber og booster hele dit energisystem. Reiki energien opløser blokeringer, udrenser affaldsstoffer og styrker dit immunforsvar. 

 

Behandlingen tager 60 minutter og virker på psykiske og fysiske ubalancer, men kan ikke i sig selv helbrede sygdomme. Den er forebyggende, helende, smertelindrende og effektiv sammen med psykoterapi, fysioterapi, akupunktur, zoneterapi, massage m.fl. 

Den vejleder dig til at stå stærkere i dit eget lys, at finde roen indeni, at mærke din kraft og retning og tydeliggør hvor du har brug for balance og hvorfor.

 

Reiki healing kan bl.a. afhjælpe 

  • Smerter 

  • Stress 

  • Angst 

  • Tankemylder 

  • Hovedpine/Migræne 

  • Træthed 

  • Mave/tarm problemer 

  • Psykiske ubalancer

  • Søvnproblemer 

  • Muskel og led gener 

  • Infektioner og betændelsestilstande 

  • Chok, traumer 


Behandlingen starter med en kort samtale om dine gener. Herefter lægger du dig på briksen med tæppe over kroppen og jeg vil bevæge mine hænder i en række sekvenser forskellige steder over din krop og ved håndspålægning med enkelte blide tryk på din krop alt afhængigt af, hvor jeg mærker, at du har brug for det mest. Når behandlingen er færdig, så giver jeg dig indsigterne, jeg får ind under healingen og så er sessionen forbi.

Det er almindeligt at føle velvære, ro, prikken, sitren, afslappethed, varme, kulde og at modtage billeder for dit indre blik undervejs i behandlingen. Alle oplever en healing forskelligt. Din krop kan også give enkelte spjæt undervejs. Det er alt sammen gode tegn på at energien arbejder i din krop og at du er modtagelig. 

En times Reiki Healing koster 350 kr.

Hos wholehearted living tilbyder jeg en pakke-behandling, der indebærer en times healing efterfulgt af en times psykoterapi. Pakke-behandlingen er for dig, der ønsker den effekt du kan få af healingen og samtidig at arbejde mere dybdegående med et område. Kombinationen af Reiki Healing og Psykoterapi er effektiv. Behandlingen koster 850 kr. 

Du skal være opmærksom på at prisen på pakke-behandlingen er en introduktionspris. 

På nedenstående link kontakter du mig med den udfordring du ønsker healing på. 

Reiki Healing
Charlotte

Da du var oppe ved mit hoved, var det som om at det blev tomt. En virkelig rar følelse. Mit hoved blev bare fuldstændig tomt. De kroniske smerter jeg har i knæet forsvandt flere gange undervejs og jeg mærkede energien i mit knæ lige med det samme. Da du var ved min lyske, forsvandt smerten også. Nu føler jeg mig fuldstændig fredsfyldt. Som om jeg er bare kan være og nyde øjeblikket, solen og stilheden og det er fandme bare ikke særlig tit, at jeg har det sådan"
*
"Jeg var på arbejde både torsdag og fredag med 6-8 timers vagter begge dage. Normalt plejer jeg at blive nødt til at tage et par panodiler og en ibumetin for at kunne sove fordi mit knæ hæver så voldsomt meget op, men det har jeg ikke gjort denne gang. Ja, jeg har godt kunne mærke lidt smerter, men ikke i samme omfang som jeg plejer. Selv dagene efter har jeg ikke haft særlig ondt."

Reiki Healing
Udtalelse, kombinationsbehandling 

"Min forventning til healing var ikke stor. Jeg tænkte, jeg ville prøve det, fordi jeg gik med mange bekymringer om stort og småt. Fra første minut under første healing kunne jeg mærke Lisbeths tilstedeværelse, selvom hun ikke rørte mig. Det var meget mærkeligt, men føltes også godt. hun var god til at guide mig og gøre oplevelsen behagelig. Efter en time fortalte hun, hvad hun havde oplevet. Og uden at vi havde talt om det inden, ramte hun plet på noget familiært. Det var sgu spøjst, tænkte jeg... Efter både første og anden gang, jeg fik healing, sov jeg virkelig godt om natten. Jeg var udmattet på den rigtig gode måde. Dagene efter er fyldt med klarhed og bestemmelse. Virkelig en god følelse - og garanteret også nødvendigt ovenpå behandlingen. De ting, hun fandt under healingen, har givet mig mod til at tage styring over det, som jeg vil med mit liv. Det er så mit ansvar at gøre det. Derfor kan jeg virkelig anbefale Lisbeth til både healing og samtale."

Reiki healing
Klaus

“Det havde en beroligende effekt at kunne høre dit rolige åndedræt. Rolige bevægelser. Der er semantik i det, du laver. Der hvor jeg mærkede spændinger og du lagde hænderne, var det som om, at du trak dem med. Det var lige som om at dine hænder var varmepuder. Jeg har tit hovedpine og lige da du startede ved mit hoved, der blev det værre og så slap det lidt og slap lidt mere og til sidst var det blevet helt tåleligt. Jeg bliver glad, fordi jeg har gået til så meget andet - fysioterapi, akupunktur, kiropraktor, massør osv - og det her kan noget andet. Her er det instant velvære, man bliver helt blød og varm indeni. Med det andet skal man lige igennem to dage, hvor det gør pisse ondt, og så bliver det bedre. Og det her løsner spændinger, men på en behagelig måde. Det lyder fandme syret, men det giver en fornemmelse af, at nogen holder af en. En varme fra dine hænder der breder sig i kroppen. Sådan en bamsevarm følelse. Det kan noget og det gør bare noget. Når du kan se mig flyve en meter over jorden, når jeg går hjem af, så er jeg high. Man bliver sgu sådan lidt lalleglad. Som om varmetæppet stadig virker.”

Tak for din henvendelse

         © 2026 Lisbeth Ring Hansen

  • Certificeret psykoterapeut i Aalborg

bottom of page