Addiction er enhver form for adfærd, hvorigennem en person finder midlertidig nydelse og lindring i og derfor føler trang til, men som giver negative konsekvenser. Den afhængige er i benægtelse af og lyver om misbruget og konsekvenserne - og er ikke i stand til at stoppe på trods af konsekvenserne. 

Der er stadigvæk dominerende politiske diskurser om addiction som en genetisk sygdom i hjernen (40-70% genetisk betinget) og som et valg folk træffer og derfor et spørgsmål om en moralsk brist. Og i de senere år har et stadig stigende syn på og viden om afhængighed som udviklingsbetinget vundet større indpas. 

Når vi sætter fokusset her, så undersøger vi, hvad din foretrukne adfærd eller stof gør for dig kortsigtet, som du godt kan lide.
Giver det dig smertelindring? Høje tilstande af nydelse? Fjerner ubehag? Giver ro? Mere social kontakt? 

Vi kan nemt fristes til at tro, at det er alkohol og stoffer, der er problemet, men det primære problem er mentale og følelsesmæssige tilstande, som er smertelige.

Det primære problem er mangel på tilstrækkelig nydelse i livet.

Det primære problem er angst og stress.

Det primære problem er mangel på kontakt.

Og afhængigheden er forsøg på at løse det primære problem, at lindre det interne med det eksterne, hvad end det er af tvangspræget adfærd.
Det er der rum for at folde ud i terapien. At blive sig det bevidst og kraftigt at forbedre livskvaliteten og mindske symptomer ved at lære at sætte det, du virkelig trænger til i stedet.

 

Terapien giver mulighed for at undersøge hvad det er for nogle tilstande inde i dig, der gør sig gældende, som du trænger til lindring på og at samarbejde på, at du kan udvikle nye og sundere måder at være sammen med dig på.
Med barmhjertighed.

For det mindre åbenlyse, som inviterer barmhjertighed ind i synet på den afhængige er, at adfærden er en tilpasning til et indre ubehag, om end det er en isolation, du ikke kan bryde fri af eller en smerte du ikke kan magte at bære selv, så er din trang fuldstændig valid. Og barmhjertighed er vigtigt, for addiction er en skambaseret lidelse. Og den afhængige adfærd avler yderligere skyld og skam.

Der kan være hændelser, der har skabt reel skyld og skam, som kræver kærlig opmærksomhed, ting du har gjort for at forsyne dig, ting du har gjort, mens du var påvirket, som du aldrig ville ha' gjort uden, og der er som oftest hændelser fra før den tvangsprægede adfærd, som har mærket den afhængige med uberettiget skyld og skam. Oplevelser som har gjort det nødvendigt at opgive at være dig i verden for at klare dig i de omgivelser og med de mennesker, du har været med. Det kan vi reparere på sammen.

I terapien er der mulighed for at kigge på, hvordan du har mistet evnen til at være dig i verden. Og at vi samarbejder for, at du kan få den igen, så du kan blive mere sensitiv overfor din inderside, lære at kende og imødekomme dine inderste behov og ønsker, regulere dine følelser og berolige dig selv på sundere måder. 

Der er ikke noget galt med dig, men der er sket noget indeni dig, som resultat af noget du har oplevet, der har været galt for dig.

Skal vi mødes der?

Addiction som reaktion på bio-psyko-sociale omstændigheder. 
Når stress og traume er en del af barnets miljø, så griber det ind i barnets udviklende hjerne. For en lykkelig og heldig barndoms- og hjerne udvikling kræver følelsesmæssigt afstemte, reagerende, ikke stressede og/eller deprimerede, kontinuerligt tilstedeværende omsorgspersoner. Og meget gerne flere end én.

Nyere hjerneforskning viser at miljøet og erfaringerne former barnets hjerne, og at biologien i vores hjerne er udviklet gennem sociale forhold. Tilknytninger. Vi er ikke født uden evnen til social kontakt, vi er hardwired for tilknytninger og social kontakt. Og vi er ikke født uden evnen til at nyde, men vi kan miste den gennem oplevelser i livet, der har givet os bestemte prægninger. Vi kan miste den fordi hjernens kredsløb forandre sig som et resultat af biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder i det miljø, vi vokser op i, således at vores naturlige funktioner i hjernen sættes ud af kurs. Vores neocortex stopper simpelthen med at gøre sit arbejde (rationale og sund fornuft) og hjernens limbiske (føle) system og amygdala (beredskabet) gør for meget.
Hjerneforskning viser os også, vi kan skabe nye spor via nye erfaringer og lave nye kredsløb i hjernen, som hjælper os tilbage i den tilstand vi længes efter at opleve igen. Det er den gode nyhed. Denne bevægelse er en naturlig del af "Recovery" processen.

Og hvad er recovery egentlig?

At recover noget betyder at få det tilbage.
Det vi får tilbage, er os selv.

Det er den gode nyhed, for det betyder at du aldrig var ødelagt.
Du mangler bare forbindelsen
 

Det fokus vil jeg holde i terapien. Psykoterapi kan hjælpe dig i en bedringsproces ved at genskabe forbindelse til din mavefornemmelse, dine følelser, dine behov, dine grundlæggende, menneskelige værdier. At leve din sandhed.

Afhængige bærer oplevelser, der enten har skabt

• en værdiløshed i dem

• En oplevelse af ikke at være vigtig i verden og andres liv

• At de følelsesmæssigt lider og er i ufred

• At de savner mere nærhed i deres relationer 

• At de føler sig tomme

• At deres væsen trænger til en omsorg som synes ingen steder at være tilgængelig

Eller andre tilstande af høj indre følelsesmæssig smerte.

Det er også meget almindeligt at den afhængig opdager, at de har selv-medicineret underliggende tilstande som

• Ringe impulskontrol

• Depression

• Angst

• Identitetsløshed

• Skam

• Forladthed

• Manglende koncentrationsevne

• Fysisk hyperaktivitet 
  
  Alt dette er genstand for psykoterapi. Og vi tager det hele i betragtning i den indledende samtale før opstart af forløbet.

Kærlig Hilsen Lisbeth
- Wholehearted Living